Skovfolk

Hos Skovfolkene er børnene blevet fortrolige med hverdagen i Røde Hus og klar til endnu flere oplevelser i naturen. Vi bruger som udgangspunkt dagen udenfor, hvor skoven, søen og vores naturlegeplads danner rammerne om leg, læring og fællesskab.

Vi går på længere ture i skoven, laver bål, bygger huler, finder smådyr og undersøger naturen omkring os. Børnene får mulighed for at udfordre sig selv motorisk, være nysgerrige og fordybe sig i legen sammen med andre.

Hos Skovfolkene lægger vi vægt på fællesskab og selvstændighed. Børnene øver sig i at hjælpe hinanden, tage ansvar og finde deres plads i gruppen. Vi følger børnenes initiativer og giver plads til fantasi, fordybelse og spontane oplevelser undervejs.

Vi prioriterer nærvær og små grupper, så der er tid til det enkelte barn og de mange små øjeblikke, der opstår i løbet af dagen.